Af: Pernille

Du fik lige banket mig tilbage til min skoletid. Der var også en pige, der helst skulle være midtpunktet, helst skulle bestemme. Vi var nogle stykker. På skift var vi med. Hun var altid den bestemmende. På et tidspunkt fik vi nok, talte egentlig ikke om det, tænkte måske i virkeligheden slet ikke. Begyndte bare selv at tage teten. Hun måtte hjertens gerne være med. Hun måtte også gerne tage bestemmelser. Bare ikke hele tiden. Bare ikke, hvis vi andre ville noget andet. Vi ville alle føle os med, og blive set og hørt.
Pludselig stod hendes mor på skolen. Samlede os tøser. Fortalte os, hvilke dårlige kammerater vi var, når vi udelukkede hendes datter.
Vi sad i rundkredsen. Alt for lamslåede til at tale imod. Turde i virkeligheden ikke. Men bagefter langt mere fokuserede på, at hun ikke skulle bestemme.
Der var ikke rigtig nogen der vandt, ved den opsang.